Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Uklar norsk cabotagerapport

Søgeord:

26. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2295 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den norske samferdselsminister lover skrappere tungvognskontrol efter modtagelsen af cabotagerapport, der kun giver uklare svar på cabotagespørgsmålet.

Den norske samferdselsminister lover skrappere tungvognskontrol efter modtagelsen af cabotagerapport, der kun giver uklare svar på cabotagespørgsmålet.



Den norske cabotagerapport, der netop er blevet offentliggjort, er skrevet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra berørte brancher og faglige organisationer. Derfor er det heller ikke overraskende, at gruppen kun er blevet enige om ganske lidt i rapporten, der er bestilt af samfærdselsminister Ketil Solvik-Olsen.

 

Ministeren efterlyser derfor nu om nye indspark fra transportbranchens aktører og deres kunder. Det skal ske inden 21. april i år.

 

- Allerede nu kan jeg varsle flere og mere målrettede kontroller af den tunge transport, hvor kontrolindsatsen også vil fokusere på cabotage, siger Ketil Solvik-Olsen, der understreger, at den skærpede kontrolindsats også gavner trafiksikkerheden.

- Det vil også give bedre mulighed for at gribe ind over for den ulovlige cabotage, siger ministeren.

Ringe overblik

Som i Danmark har en ophedet cabotagedebat hersket i Norge. Da den norske regering bad rapportgruppen om at trække i arbejdstøjet, så skete det på basis af krav fra en række kræfter i den norske transportbranche, der hævder at såvel den lovlige, som ulovlige, cabotagetrafik er øget væsentligt.

 

Tilsvarende er holdningen til cabotagekørslens omfang og effekt stærkt delt – som det kendes fra debatten herhjemme. Hele arbejdsgruppen er enige om, at cabotagekørslen er øget nævneværdigt i de senere år – men her hører den overordnede enighed også op.

 

Det kniber også i Norge med dokumentationen, da de eksisterende statistikker kun giver et meget usikkert overblik over cabotagekørslens omfang. Det erkender hele arbejdsgruppen, der derfor er enige om at anbefale opbygningen af et mere pålideligt og dækkende talmateriale.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com