Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Undersøger seks spor på E45

23. august 2017  |  

Regeringen afsætter penge til VVM-undersøgelse.

 

Regeringen vil med sit finanslovsudspil sætte penge af til en VVM-undersøgelse af en udvidelse af E45 mellem Skanderborg Syd og Hornstrup ved Vejle og mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord fra fire til seks spor.

 

Trængslen på E45 er til gene for både private bilister og erhvervsliv og med udsigt til endnu flere biler på vejene de kommende år betyder det timelange bilkøer og tusindvis af spildte timer.

 

Derfor vil regeringen med sit finanslovsudspil sætte 48 mio. kr. af til at lave en VVM-undersøgelse af en udbygning af den ca. 35 km lange strækning mellem Hornstrup ved Vejle og Skanderborg Syd og til den 16 km lange strækning mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord.

-    Trængslen på E45 er stor, og det er vigtigt, at vi får gjort noget ved problemet, før det helt sander til. Østjyder, der pendler til og fra job, spilder hver dag hele og halve timer på at sidde i kø. Det koster samfundet penge, og det tager vigtig tid væk fra familie og venner, udtaler transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

 

-    Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu foreslår at sætte 48 mio. kr. af til at VVM-undersøge muligheden for at udvide E45 mellem Aarhus Nord og Aarhus Syd og mellem Skanderborg Syd og Vejle fra fire til seks spor, siger ministeren.

 

VVM-undersøgelser af de to strækninger vil kunne gennemføres på ca. to år. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

331 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com