Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Unfair og giftige øst-konkurrenter

1. maj 2017  |  

Af Redaktionen

DTL: AdBlue-fusk endnu et led i konkurrenceforvridning

 

I en politikontrol er 9 ud af 35 lastbiler blevet grebet i fusk. Chauffører og vognmænd kobler lastbilens særlige rensesystem fra, så der sendes alt for mange NOx’er ud i luften. Alle lastbiler, hvor der blev afsløret snyd, var østeuropæiske, oplyser Rigspolitiets Tungvognscenter Syd.

 

Jyllands Posten kunne på forsiden i går fortælle om kontrollen, hvor 9 ud af 35 lastbiler – alle østeuropæiske – havde benyttet sig af en ulovlig og stærkt sundhedsskadelig fidus.

 

- Fusk med AdBlue og katalysatorer er kun ét af mange, systematiske forsøg på at undergrave det danske transportmarked. Derfor må vi have mere kontrol og så store bøder, at det simpelthen ikke kan svare sig at fuske, siger DTL-direktør Erik Østergaard.

- De seneste 10 år er der sket en eksplosion i antallet af lastbiler fra Østeuropa på de danske veje. I DTL-Danske Vognmænd ønsker vi mere kontrol og bøder i en skala, hvor det simpelthen ikke kan betale sig at snyde. Ellers accepterer vi, at der er føjet endnu en mulighed til de i forvejen mange konkurrenceforvridende tiltag, der undergraver det danske godstransporterhverv.

 

Helbredsskadelig

Der er i de konkrete sager tale om omgåelse af SCR-katalysatoren til rensning af udstødningsgassen, altså fjernelse af NOx’er (kvælstofilter) fra udstødningen. Omgår man dette, kan man sænke sine udgifter med 7-15 øre pr. kilometer. Men de sundhedsmæssige konsekvenser er alvorlige – og det er unfair konkurrence over for de mange virksomheder, der overholder reglerne.

- Vi ser dette som endnu en brik i den ulige konkurrence over for danske vognmænd og chauffører, med underbetalte østeuropæere, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, ulovlig cabotagekørsel, langtids-campering i lastbiler, og nu miljøsvindel, der ikke blot skader borgernes helbred, men som også underminerer danske vognmænds konkurrenceevne ved at undgå at købe Ad Blue og at vedligeholde SCR-katalysatorerne. Vi må have langt mere systematisk kontrol og bøder i en størrelsesorden som virker reelt præventivt på plattenslagerne, siger Erik Østergaard.

 

Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiet) har indkaldt både transport- og miljøministeren om sagen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1341 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com