Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

USA boomer for ALPI

19. februar 2015  |  

Øget danske samhandel med USA øger markant søfragt til verdens største marked.

De største danske samhandelspartnere er stadig Tyskland, Sverige og Storbritannien. Men USA spiller nu en betydelig rolle i handelen og er det største ikke-europæiske eksportmarked for Danmark.

 

Det Danske Udenrigsministerium har i flere år haft fokus på vækstinitiativer og en styrket dansk indsats i USA -verdens største marked.

 

-Søfragt til USA er hos ALPI vokset betydeligt de seneste tre år. Det er primært fødevarer, maskiner, møbler og medicinalvarer, vi fragter, fortæller Jens Anton Rahbek og Troels Zenner, begge USA-eksperter hos ALPI. Jens Anton Rahbek fortsætter:

 

-Amerikanerne har tradition for at handle lokalt og nationalt, men der er en række udviklings- og holdningstendenser i det amerikanske samfund for øjeblikket, der matcher fint med de danske kompetencer og produkter.

Jens Anton Rahbek og Troels Zenner har begge arbejdet med fragt til og fra USA i 25 år – og er således fuldt bekendte med the american way.

 

ALPI har 7 kontorer og terminaler i USA med mere end 100 medarbejdere. Det betyder, at der på begge sider af Atlanten sidder ALPI-folk, som i samarbejde får godset sikkert frem.

 

Havne og infrastruktur 

 

De amerikanske havne – og i særdeleshed dem beliggende på Vestkysten - har igennem de senere måneder været gevaldigt udfordrede. På Vestkysten har der igennem længere tid været kontraktlige uoverensstemmelser mellem terminalerne og de ansatte. Disse konflikter har affødt store forsinkelser på havneterminalerne. Derudover er containerskibene, der anløber havnene, blevet meget større, hvilket udfordrer havnene på mængden af containere, som skal losses og flyttes på kort tid.

Det hele bliver ikke bedre af, at lastbilbranchen, der skal fragte containerne videre rundt i USA, er udpint – og mange vognmænd kan ikke opfylde de miljøkrav, der stilles til branchen.

Alt dette har betydet en kæmpe ophobning af containere, og derfor anvendes andre havne på specielt Østkysten og i den Amerikanske Golf nu i stigende grad som alternativ til Vestkyst-havnene. Disse havne oplever nu stigende mængder, men er som sådan ikke kapacitetsmæssigt i det røde felt – endnu, slutter Jens Anton Rahbek.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1613 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com