Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

USA lemper containervejningskrav

6. maj 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Den amerikanske kystvagt godkender flere veje til opgørelse af containervægte.

 

FN’s søfartsorganisation IMO’s nye SOLAS-krav, der pålægger afskiber at angive en ”bekræftet totalvægt” på skibscontainere inden de må lastes om bord på containerskibe, kan opfyldes på flere måder end de to, der hidtil har været kendt.

 

Det meddelte US Coast Guard, der er den ansvarlige myndighed i USA, i slutningen af april.

 

IMO’s regler opstiller to veje til opgørelsen af ”Verified Gross Mass” på containere. Enten kan afskiber lade lastede container vejes på en certificeret vægt, eller afskiberen kan beregne totalvægten ved at sammentælle vægten på lasten og lægge den til containerens egenvægt.

 

Men US Coast Guard har i et brev til IMO fastslået, at kystvagten anerkender flere metoder til opgørelsen af totalvægten på skibscontainere.

Det skriver JOC.com.

To eksempler

US Coast Guard giver to eksempler.

I det første kan afskiberen ifølge US Coast Guard overdrage opgaven med vejning af den lastede container til terminaloperatøren, der så verificerer totalvægten på vegne af afskiber.

 

I det andet eksempel kan afskiber og rederi indgå en aftale om, at afskiber angiver den samlede vægt på fragten inklusive indpakning og lastsikring, mens rederiet så selv udregner og angiver den samlede totalvægt ved at lægge den pågældende containers egenvægt til afskibers angivelse af fragtens vægt.

 

Dermed lægger US Coast Guard op til en væsentligt mindre striks tolkning af SOLAS-reglerne end den, som eksempelvis Søfartsstyrelsen herhjemme lægger op til.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1022 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com