Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

USA på kanten af toldmuren

Søgeord:

6. marts 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

359 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Erhvervsministeren besøger vigtige markeder for danske virksomheder i USA og Mexico

 

I disse dage er erhvervsminister Brian Mikkelsen i USA og Mexico, hvor han skal pleje Danmarks handelsmæssige og politiske interesser. Et besøg, der falder sammen med USA’s præsident Donald Trumps, åbenlyst protektionistiske trussel om at indføre told på import af stål og aluminium.

 

USA er traditionelt et vigtigt marked for Danmark. Sidste år eksporterede danske virksomheder for næsten 53 mia. kroner. Men det beløb kan blive endnu større, hvis vi formår at fastholde og udbygge de gode relationer mellem USA og Danmark. Derfor er erhvervsministeren netop nu i USA for at drøfte muligheder for dansk erhvervsliv inden for blandt andet cirkulær økonomi, life science og forsvarsindustri.

 

»Så når erhvervsministeren mødes med bl.a. den amerikanske handelsminister Wilbur Ross og andre repræsentanter fra myndigheder og erhverv i USA, er budskabet klart: samarbejde og frihandel er vejen til velstand og vækst, lyder det i en pressemeddelelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Besøget i USA er første del af turen, hvor erhvervsministeren efterfølgende tager til Mexico den 8. – 11. marts.

 

Mexicos placering tæt på USA og åbne økonomi gør Mexico til en vigtig partner for Danmark. Den dansk-mexicanske samhandel er tredoblet siden 2005, og de gensidige investeringer steget markant.

 

Danmark underskrev sidste år en erklæring om strategisk partnerskab med Mexico, som skal bidrage til et tættere politisk og kommercielt samarbejde. Erhvervsministeren ønsker med sit besøg at tage næste skridt for at styrke de allerede gode relationer.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com