Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vækstteam afleverede anbefalinger

21. april 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Brian Mikkelsen takkede for indsatsen.

I dag fredag har Vækstteamet for Det Blå Danmark afleveret sine anbefalinger til Erhvervsministeriet om, hvordan Danmark kan fastholde sin maritime styrkeposition frem mod 2025.

 

Med formand Jesper Lok i spidsen overrakte teamet dermed sine anbefalinger til erhvervsminister Brian Mikkelsen, der takker vækstteamet for indsatsen.

 

- På vegne af regeringen vil jeg gerne sige stort tak til vækstteamet for de gode og konkrete anbefalinger. Det er nogle gode bud på, hvad der skal til for at styrke væksten og beskæftigelsen i Det Blå Danmark, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

 

Det Blå Danmark er med 25 procent af eksporten Danmarks største eksporterhverv og spiller en vigtig rolle for dansk beskæftigelse. Erhvervet befinder sig dog i hård konkurrence på verdensmarkedet. Vækstteamets anbefalinger er både målrettet enkeltudfordringer, og foreslår for eksempel afsættelse af testområder til nye blå forretningsområder, men berører også mere generelle rammevilkår, som for eksempel håndhævelse af globale regler og digital offentlig service.

Formand for vækstteamet, Jesper Lok:

 

- Danmark er en af verdens førende maritime nationer, og med aktiviteter i hele verden er den maritime sektor med til at sikre vækst og beskæftigelse i hele landet. Det er vækstteamets vision, at Danmark skal være et globalt maritimt kraftcenter. Skal vi fastholde vores førerposition, er det en forudsætning, at vi fastholder og løbende tilpasser rammevilkårene for de maritime erhverv. Men Det Blå Danmark skal også være omstillingsparat og på forkant med den digitale og teknologiske udvikling, som vil skabe forandringer, også i den globale maritime sektor, siger Jesper Lok.

 

Regeringen går nu i gang med at udarbejde en ny vækstplan for Det Blå Danmark, som skal være med til at styrke den maritime sektors internationale konkurrenceevne.

- Med vækstteamets anbefalinger i hånden, har regeringen nu et godt udgangspunkt for at udarbejde en ny vækstplan for Det Blå Danmark – en plan, som skal bidrage til at fastholde og udvikle de maritime erhvervs internationale konkurrenceevne. Det er vigtigt for væksten og beskæftigelsen i Danmark, siger Brian Mikkelsen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

536 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com