Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Varebilsvognmænd optaget i DTL

Søgeord:

10. februar 2015  |  

Læst i alt:

1128 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ny specialforening får grønt lys fra DTL-bestyrelse.

DTLs bestyrelse har nu officielt budt den nye specialforening for varebilsvognmændene velkommen indenfor i DTL.

 

Varebils- og kurérvognmændene besluttede lørdag 24. januar at danne en egentlig forening efter at have været et netværk i DTL i knapt et år. På sit møde torsdag 5. februar besluttede DTLs bestyrelse at optage foreningen som en specialforening i lighed med Dansk Møbeltransportforening, Danaffald , DTL Dyr og Danske Fragtmænd.

 

Foreningen har fået navnet Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører.

 

DTLs formand Martin Danielsen byder den nye specialforening velkommen.

 

- Varebilsområdet er i kraftig vækst på grund af e-handelen, og vi påskønner, at en kreds af varebilsvognmænd vil arbejde seriøst for at få ordnede forhold og højnet det professionelle niveau blandt vognmændene. Det falder helt i tråd med DTLs arbejde for hele transportbranchen, siger Martin Danielsen og tilføjer.

- Derfor ser jeg også meget gerne, at varebilsvognmændene også tager skridtet til at deltage i det faglige og erhvervspolitiske arbejde lokalt i vores landsdækkende net af lokalforeninger. Jo flere vi er – også lokalt, jo stærkere står vi, slutter Martin Danielsen, der håber at initiativet får stor opbakning blandt landets øvrige varebilsvognmænd, hvoraf en stor andel er uorganiserede.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com