Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vejdirektoratet lancerer venstrekørsel

9. april 2015  |  

En helt ny trafikløsning ser for første gang dagens lys i Danmark.

Rampekrydset ved tilslutningsanlæg 52 i Odense SV bliver ombygget til et Dynamisk Ruderanlæg. Her bytter trafikken bane til venstrekørsel henover motorvejen for derved at sikre konfliktfri venstresving og samtidig skabe bedre plads til bilisterne i alle retninger.

 

Trængsel og kø gør det i dag besværligt at komme til og fra Fynske Motorvej via rampekrydset ved tilslutningsanlæg 52 i Odense SV. Krydset fremstår som et sædvanligt ruderanlæg med to signalregulerede kryds - ét på hver side af motorvejsbroen.

 

I det kommende dynamiske ruderanlæg bytter trafikken bane til venstrekørsel henover Fynske Motorvej. På den måde kan man afvikle mere trafik lettere, da der ikke er nogen konflikt mellem venstresvingende og ligeud kørende biler. Den højresvingende trafik afvikles på sædvanlig vis i det signalanlæg, hvor de øvrige trafikanter skifter bane.

Med denne løsning kan man afvikle væsentlig mere trafik, uden at den eksisterende bro skal ændres.

 

Vejdirektoratets anlægs- og driftsdirektør Jens Holmboe er meget tilfreds med, at konstruktionen af Danmarks første dynamiske ruderanlæg snart kan begynde.

 

-Kapaciteten for afvikling af trafik i et Dynamisk Ruderanlæg er væsentlig højere end i et traditionelt rampekryds. Med det nye anlæg vil adgangsforholdene til- og fra Fynske Motorvej være fremtidssikret i forhold til den fremtidige udvikling i Odense. Anlægget vil også kunne håndtere en fremtidig udvidelse af motorvejen syd om Odense, som der er vedtaget en anlægslov om, siger Jens Holmboe.

 

Arbejdet med at bygge det nye dynamiske ruderanlæg starter forventeligt i løbet af efteråret 2015 og forventes afsluttet inden udgangen af 2017.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

983 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com