Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vejtransportråd kommer med nye forslag

17. oktober 2016  |  

Minister: -Jeg er i fuld gang.

Vejtransportrådet har fredag overrakt sin udviklingsplan ”En ny vej frem” til transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt.

 

Ministeren kvitterer for planen og siger samtidig, at han allerede arbejder på løsninger på en række af de områder, som rådet nævner i sine anbefalinger.

 

- Noget af det første, jeg tog initiativ til som minister, var at arrangere fyraftensmøder med branchen over hele landet og en transportkonference, så jeg kunne få branchens input, siger ministeren. Og jeg er i fuld gang med at arbejde på løsningsforslag til mange af de problemstillinger, som jeg blev præsenteret for på møderne med branchen, og som også bliver nævnt i Vejtransportrådets rapport.

Køre-hviletid

Det gælder blandt andet på spørgsmålet om indførelse af mere fair og letforståelige regler på køre- hviletidsområdet.

 

- Her har jeg for længst sat et arbejde i gang med at forbedre og forenkle det danske sanktions- og frakendelsessystem, siger ministeren. Vi skal væk fra en situation, hvor vognmænd og chauffører går på arbejde med en frygt for at få en bøde, fordi reglerne er for komplicerede. Vi skal simpelthen være bedre til at skelne fejl fra forbrydelse. Og jeg glæder mig til at præsentere mine tanker for branchen i mere konkret form på et møde senere på måneden.

 

Ministeren siger, at han også har fokus på et andet af de områder, der fylder meget i Vejtransportrådets rapport, nemlig spørgsmålet om bekæmpelse af ulovlig cabotagekørsel.

- Det er af stor betydning, at vi kan skabe lige vilkår og fair konkurrence i det indre marked for vejtransport, siger han. Udfordringerne med ulovlig cabotagekørsel er et problem, der hovedsageligt skal håndteres på EU-plan. Jeg har allerede drøftet spørgsmålet med ministerkolleger, EU-kommissæren, vores folkevalgte i EU-parlamentet og andre EU-parlamentarikere. Og jeg vil fortsætte med at sætte politisk fokus på sagen, når muligheden opstår.

 

Opgaver skal løses bredt

Mange af de opgaver, som transportbranchen står over for, kan kun løses i et bredt samarbejde – både herhjemme og i EU.

 

- Jeg arbejder intensivt med at håndtere de opgaver, der ligger på mit bord, siger ministeren. Men mange af branchens problemstillinger kan kun løses i samarbejde med flere parter. Jeg håber derfor på bred politisk opbakning - både herhjemme og i EU-regi - til at få løst problemerne og skabe bedre vilkår for den hjemlige transportbranche.

Digitalisering

Anbefalinger om digitalisering fylder også meget i rapporten. Og her anbefaler ministeren, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Vejtransportrådet, der skal arbejde med at fremme digitalisering i transportbranchen.

 

- Jeg ved, at digitalisering fylder meget for vejgodsbranchen, og jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan, for at gøre tingene nemmere for branchen, siger ministeren.

 

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

504 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com