Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Velkendt ansigt bliver direktør for ITD Arbejdsgiver

Søgeord:

23. juni 2016  |  

Læst i alt:

894 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kim Høi sætter sig i stolen.

En direktør med en sikker hånd og klar linje, der på en gang kender branchen og samtidig er dybt inde i overenskomstarbejdet, sådan betegner bestyrelsesformand i ITD Arbejdsgiver, Gert Jakobsen valget af Kim Høi, som netop er blevet udpeget som direktør.

 

- Vi har det sidste halve år været inde i en enorm spændende proces med at skabe et nyt produkt på overenskomstmarkedet for de transport- og logistikvirksomheder, der i dag ikke er organiseret. Vi har et godt samarbejde med Krifa og har fået positiv respons fra store dele af branchen, der følger vores nye overenskomst tæt. Kim har været med i processen fra dag et, og derfor er valget faldet på Kim, der har takket ja til direktørposten, siger Gert Jakobsen.

Kim Høi har arbejdet i 24 år for FDE/ITD og er et velkendt ansigt i den danske transport- og logistikbranche. Han er uddannet revisor og sidder i dag som underdirektør med blandt andet ansvar for ITD’s medlemsservice, IT-projekter i europæisk regi og eCMR®-projektet for blot at nævne nogle få af de mange områder, han sidder med. De mange års erfaring fra transportsektoren og den spændende opgave i at skabe en mere fleksibel hverdag for vognmændene er også en vigtig grund til, at Kim valgte at takke ja.

 

- Vi står med et overenskomstprodukt, som ikke ligner de andre på markedet, og som er designet til de vognmænd, der ønsker øget fleksibilitet i deres overenskomst. Vi har valgt en anden tilgang end de gængse overenskomster, og baserer vores overenskomst på en mindstelønsmodel, hvor der efterfølgende skal forhandles lokalt om den resterende del af lønaftalen. Vi har et nyt produkt på hylden, og vi oplever allerede en stor interesse i branchen for den tilgang og de muligheder, vores og Krifas overenskomst giver, siger Kim Høi, der glæder sig over den interesse, den nye arbejdsgiverforening har mødt.

Kim Høi fortsætter sit virke som underdirektør i ITD.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com