Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vellidt DTL-konsulent død

Søgeord:

25. november 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2262 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Hans Skat, konsulent i DTL, døde natten til søndag 24. november, 59 år gammel.

Hans Skat, konsulent i DTL, døde natten til søndag 24. november, 59 år gammel.



Han døde som følge af den kræftsygdom, der de seneste måneder havde fået overtaget hos en ellers livsglad og meget afholdt medarbejder for alle i organisationen, oplyser DTL’s pressechef Morten Lindbo.

 

- Altid parat til at give en hånd med, når det brændte på hos kollegaer, har Hans Skat efterladt sig et tomrum, som bliver svært at udfylde. Hans Skat var kendt især i den brede kreds af kran- og blokvognstransportører samt de selvkørende vognmænd som vidende og imødekommende, skriver pressechefen, der fortsætter:

 

- Hans Skat var først og fremmest praktikeren, der kunne omsætte de mange tekniske forskrifter og snørklede regler til vognmændenes bedste. Han havde samtidig en enestående evne til at komme i dialog med myndighederne, hvor han kunne fremlægge branchens ønsker og behov på en måde, så der takket være ham gennem årene er opnået mange gode resultater for DTL og medlemmerne.

It-engagement

Morten Lindbo:

 

- Hans var også it-mand om en hals. Han fattede meget tidligt interesse for faget, oplærte sig selv til et højt vidensniveau og tog eksaminer i det komplicerede stof. Han blev dermed det centrale omdrejningspunkt, når opgaver og projekter i organisationen indbefattede it-kendskab. På sin helt egen og ligefremme facon og med en god portion humor, der talte til holdånden hos alle, var Hans sine kollegaers ven og var med til at løfte vognmandsorganisationen til et højt niveau.

 

Tankerne går til familien, hustruen Nete og børnene, som alt for tidligt har lidt et stort tab.

Kran Blok Erfa

Vognmand Frank Segall, Esbjerg, formand for Kran Blok ERFA, udtaler følgende:

- Vores sekretær og gode ven Hans Skat døde i nat efter en hård sygdomsperiode. Hans var vores loyale og flittige frontkæmper i mange fora, hvor han med en enorm energi, stor teknisk indsigt samt et ”gadedrenge-sind” forsøgte at skabe gode vilkår for transporterhvervet. Hans var en ukuelig optimist, som mødte udfordringer med troen på, at alle problemer kunne løses, også hans sygdom, men den sidste tid var hård ved ham. Jeg vil mindes Hans med ære og stor respekt.

 

Hans Skat bisættes lørdag 30. november kl. 11 fra Holmens Kirke i København.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com