Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vinteren startede i Vestjylland

25. oktober 2016  |  

Saltspredere i aktion.

Natten til mandag måtte Vejdirektoratets saltbiler i aktion for første gang på strækningen mellem Holstebro og Skjern samt Holstebro og Herning. Det første salt ramte jorden kl. 06:53.

 

-I nat saltede vi i Vestjylland. Det er lidt usædvanligt, at vi for første gang i år skulle salte i denne del af landet. Det plejer nemlig at være vejene ved Næstved, der får de første strøg af salt. Til gengæld ligner tidspunktet for første saltning meget de tidligere år – i år saltede vi tre dage tidligere end sidste år, fortæller Lars Bach Poulsen, Vinterservicekoordinator i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratets Vintertjeneste

Vejdirektoratets Vintertjeneste styres fra Vejdirektoratets vintervagtcentral i Aalborg. Den er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåger vej- og vejrsituationen og bekæmper glatføre på statsvejene.

 

Hvis vintervagten vurderer, at glatføre er opstået – eller vil opstå – sørger vintervagten for, at der bliver saltet og ryddet sne.

 

Vinterens vejrlig fordrer dog også øget agtpågivenhed fra trafikanterne, ikke mindst hvis man skal ud at køre i de tidlige morgentimer.

 

Vinteren i Vejdirektoratet varer fra oktober til maj, hvor Vintercentralen overvåger vejenes temperaturer hele døgnet.

 

Vejdirektoratet har 257 saltspredere og 625 sneplove, som kan gå i aktion.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

580 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com