Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ATL genopfrisker regler for "vinter-kørsel"

Søgeord:

20. oktober 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Mange ATL-medlemsvirksomheder kører formentligt snart ud til vinterførebekæmpelse, og derfor genopfrisker organisationen reglerne i forhold til køre- og hviletidsbestemmelserne.

Mange ATL-medlemsvirksomheder kører formentligt snart ud til vinterførebekæmpelse, og derfor genopfrisker organisationen reglerne i forhold til køre- og hviletidsbestemmelserne.



Det oplyser brancheorganisationen ATL.

 

Som udgangspunkt er vinterførebekæmpelse undtaget fra køre- og hviletidsreglerne, men der er alligevel regler for hvordan man skal håndtere dette.

 

Rigspolitiet udsendte d. 10. april 2007, en vejledning: "Forskrifter for brug af kontrolapparater" hvoraf det fremgår, at:

 

Hvis føreren i en arbejdsperiode udfører ”undtaget kørsel” før eller efter kørsel, der er omfattet af forordningen, skal kørslen registreres som ”andet arbejde”

Eksempler

Rigspolitiet opstiller også to eksempler:

 

En fører påbegynder med førerkort en arbejdsperiode med en kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne, afbryder med et hvil på 5 timer og udfører derefter ”undtaget kørsel” (fx snerydning). Denne kørsel kan udføres uden eller med anvendelse af førerkort, og kørslen registreres som "andet arbejde".

Bemærk der skal holdes et lovligt dagligt hvil umiddelbart efter udførelsen af vinterførebekæmpelse, da hvilet jo blev brudt efter kun 5 timer.

 

En fører påbegynder arbejdsperioden med ”undtaget kørsel” og udfører derefter kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne. Denne kørsel kan påbegyndes straks efter ”undtaget kørslen” eller efter et kortere hvil, der ikke afbryder arbejdsperioden. Den forudgående ”undtaget kørsel” kan udføres uden eller med anvendelse af førerkort, og kørslen registreres som "andet arbejde".

 

Bemærk at den daglige "rådighedstid" regnes fra starten af vinterførebekæmpelsen, selvom det er "undtaget kørsel", og det får følgelig deraf indflydelse på hvornår der senest skal afholdes dagligt hvil.

Kørsel uden førerkort

Anvender føreren ikke førerkortet ved forudgående ”undtaget kørsel”, skal denne kørsel registreres som ”andet arbejde” på førerkortet, når føreren påbegynder kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Hvis føreren efter at have udført kørsel, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne, i arbejdsperioden efterfølgende udfører ”undtaget kørsel” uden anvendelse af førerkort, skal vedkommende næste gang, førerkortet anvendes, indlæse og registrere ”undtaget kørslen” på førerkortet som ”andet arbejde”.

Kørsel med førerkort

Anvendes førerkort under ”undtaget kørsel”, skal kørslen altid registreres i kontrolapparatet som kørsel ”Out”, da kørslen ellers registreres som ”almindelig kørsel”, der vil blive medregnet i førerens samlede køretid i arbejdsperioden.

 

Såfremt føreren anvender førerkort under ”undtaget kørsel” og registrerer kørslen som ”Out”, vil kørslen ikke efterfølgende skulle indlæses manuelt som ”andet arbejde”.

 

Hvis der anvendes diagramark, er proceduren reelt den samme. Her skal "undtaget kørsel" registreres bag på diagramarket. Registreringen skal foretages manuelt af føreren, fx med kuglepen, og den skal være let læselig og ske uden, at diagramarket tilsmudses.

Det er vigtigt at huske på, at det kun er det daglige hvil der må brydes i forbindelse med vinterførebekæmpelse.

 

Det ugentlige hvil må ikke brydes, hvilket i realiteten betyder, at chauffører som f.eks. skal udføre vinterførebekæmpelse i en weekend, ikke må udføre kørsel omfattet af køre- og hviletidsreglerne i dagene op til.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com