Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

VW fyrer Östling

Søgeord:

11. marts 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

1488 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Tidligere topchef i Scania får rødt kort fra Volkswagen-bestyrelse.

 

Den tidligere adm. direktør for den svenske lastvognsproducent Scania, Leif Östling, er blevet afskediget fra Volkswagens bestyrelse med omgående virkning.

Det skriver transportnet.se med den tyske finansavis Bilanz som kilde.

 

Det er angiveligt bestyrelsesformanden i Volkswagen Group, Ferdinand Piëch, der har tildelt Östling det røde kort. Årsagen skal være udtalelser, som Leif Östling er citeret for i Svenska Dagbladet, om at de svenske fagforeninger ikke har vetoret over for flytning af arbejdspladser i Scania til andre dele af Volkswagen-koncernen.

 

Volkswagen overtog for få år siden kontrollen med lastvognsproducenterne Scania og MAN. Det gav anledning til kraftige protester i Sverige, hvor Volkswagen på et tidspunkt måtte love aktionær og fagforeninger, at der ikke ville blive flyttet jobs fra Sverige til Tyskland.

Derfor er Leif Östlings udtalelser problematiske for Volkswagen og stærkt provokerende for de svenske fagforeninger.

 

I forbindelse med salget af Scania-aktierne til Volkswagen fik Leif Östling posten som chef for Volkswagens kommercielle køretøjsproduktion, som ud over Volkswagens egen varebilsproduktion omfatter lastbilmærkerne Scania og MAN. Her blev han for godt et år siden afløst af den tidligere Daimler-direktør Andreas Renschler. Men det var meningen, at Leif Östling skulle fortsætte som en del af koncernledelsen i Volkswagen indtil udgangen af august i år.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com