Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ystad Havn på charmeoffensiv

Søgeord:

27. januar 2016  |  

Af Claus Warncke

Læst i alt:

817 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Havnedirektør besøger Folketinget.

I morgen tager direktøren for Ystad Havn til Danmark, hvor han i Folketinget vil argumentere for behovet for bedre infrastruktur i Skåne. Han ledsages af Eva Bramsvik-Håkansson – 1. Vice ordförande i Ystad kommunstyrelse – der sammen med resten af kommunstyrelsen helhjertet tilslutter sig Ystad Havns ønsker om bedre infrastruktur.

 

Vejen gennem Skåne, fra Øresundsbroen til Ystad Havn, er ikke optimal, og det skal der gøres noget ved. Derfor går turen over sundet for at besøge Folketingets Transport- og Bygningsudvalg, hvor Ystad Havn har foretræde for politikerne.

Manglende initiativ

Björn Boström, adm. direktør på Ystad Havn, har gennem de sidste år arbejdet hårdt på at få de svenske politikere til at indse behovet for bedre vejforbindelser til og fra Ystad Havn. Desværre har politikerne endnu ikke prioriteret vejforbindelsen E65 mellem Malmø og Ystad, ligesom de har udvist manglende initiativ til at få trafikken til havnen væk fra Ystad by, hvor der ofte opstår flaskehalse til gene for de rejsende.

 

- Når politikerne i Stockholm ikke vil høre, må jeg gå til de danske politikere. De har tidligere vist interesse for havnen, da vi har mange danske rejsende til Bornholm hvert år. De danske politikere kender til de trafikale udfordringer her i Skåne, og vi har brug for deres opbakning, siger Björn Boström.

 

Han er godt klar over, at de danske politikere ikke har beslutningskompetence i Sverige.

Ønsker dansk pres

- Men de danske politikere kan presse på over for deres svenske kollegaer i Riksdagen og Region Skåne, og det er det, jeg ønsker med mit foretræde i det danske Folketing, fortsætter Björn Boström.

 

På sit møde med udvalget vil Ystad Havn fremlægge konkrete forslag til løsninger på de trafikale udfordringer.

 

- Vi ønsker en opgradering af E65, så det bliver en såkaldt 2+2 vej, samt en tunnel under jernbanen og den del af Dragongatan, hvor der kun må køres 30 km/t. Disse tiltag vil fjerne de flaskehalse, der besværliggør og sinker trafikken, slutter Björn Boström

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com